Men Mor, jeg synes din mave er grim! – fashionmom blog
Småborgerlighed og shoppingsavn

Men Mor, jeg synes din mave er grim!

Jeps, det var beskeden!

Ok, det er ikke fordi jeg ikke forstår hvad hun mener, for der er både kejsersnit ar og min mave har jo ikke det stramme skind, efter tre graviditeter incl. to tvillinge graviditeter.
Men alligevel, Grim?!
Shit man, what to do? Først blev jeg lidt fortørnet, så overrasket.
Hvorfor tænker hun på hvordan min mave ser ud? Hvad går der igennem hendes lille hoved når hun siger det?
Jeg endte med at spørge hende, om hun vidste hvorfor min mave ser sådan ud.
Det vidste hun godt,
‘Fordi du har haft os (læs: hende og hendes søskende) inde i maven.’
Jeg sagde til hende at, det kunne godt være min mave ikke så ud som alle andres maver, men jeg var glad for min mave, fordi hver gang jeg så på den, tænkte jeg på hende og hendes søskende.
Hun accepterede svaret, men jeg kunne se på hende at hun ikke helt forstod mig…
Og det er helt ok at en pige på snart 5 år ikke forstår, hvorfor Mor har det ok med en ‘unormal’ mave.
Men jeg håber, at når hun bliver ældre og hun bliver mere kropsbevidst, så vil hun huske at, mor synes at mor er ok, derfor er hun vel også ok.

Mine graviditeter er, grunden til mit nu, ikke så stramme maveskind 🙂

Hun skal vide at hun (det skal alle mine børn) er smuk, nu, men også når hun er 30 år og har slapt maveskind.
Den eneste måde hun kan vide det på, er ved eksempel og det er jo mig der er mor’en (!).
😉

Så jeg prøver ikke at være flov… Altså over min mave eller hvad det nu kunne være (knædeller!? hahaha). Ikke kun for min egen skyld, jeg gider ikke det klynke-pis, men også for mine børns skyld, så de kan vokse op og vide at det er ok at se ud som man nu engang gør. Jeg vil vise hende at selvom min mave ikke er glat og fin, så er jeg et glad, velfungerende, sundt og selvsikkert menneske, så hun engang kan ‘owne’ hendes egen rynkede mave eller hvad det nu er, hendes børn en gang synes er grimt.
Kroppen skal igennem mange faser, både som barn, i teenageårene og som voksen… Og det er vigtigt at komme godt igennem.

Der er nok modeblade, side 9-piger og reklame-retoucherede kvinder, der kan give børn og unge (og voksne) et forkvaklet billede af kroppen, men den største påvirkning kommer fra hjemmet og der skal mine børn bygges op til at, vide at, de er ok som de er, ja ligefrem smukke, som de er. Det er dem selv der styrer, hvad de synes er smukt, ikke blade, reklamer osv.

…Man kan vælge…

-Følg Fashionmom på Facebook HER.-




2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Småborgerlighed og shoppingsavn