-ByMille-
Jeg har en meget sød og opmærksom veninde, der opfangede jeg "likede" Røges indlæg om
Se næste indlæg >
HjemmeFreakingGåendeHusmor
Der har været en ‘debat’ i radioen om at gå hjemme med sine børn eller sende dem i institution… Den virker provokerende på mig, fordi den bla. omtaler forældre som uvidende og pædagoger som professionelle eksperter.
Der er bare ikke nogen der er mere ekspert i Mine børn, end Mig.
Der er bare ikke nogen der er mere ekspert i Mine børn, end Mig.
Her er Linket, hvis du vil høre udsendelsen.
_Fotor_Collage.jpg)
Hjemmegående Husmor
Jeg er så ligeglad med hvad man kalder det!
Hjemmemor, forlænget barsel, forsumpet i børneland, ligestillings skruebrækker, gammeldags, moderne, for dum til at arbejde, kvindeforkæmper, tilbage til kødgryderne, luksusmor eller rundkreds-mor.
Jeg går hjemme med mine to yngste på snart 2 år og har ofte min datter på 4 år hjemme.
Og hvor er jeg lykkelig for det!
-Ligemeget hvad titlen så end er.-
Efter jeg fik lov at fortælle min historie om mit ‘Hjemmemor-valg’ i bogen
‘Er der nogen hjemme -en analogi om hjemmepasning’ ,
har jeg tænk en masse over mit valg. Jeg nyder mere og mere livet herhjemme med de to små og, at jeg har tiden til de store når de er hjemme.
‘Er der nogen hjemme -en analogi om hjemmepasning’ ,
har jeg tænk en masse over mit valg. Jeg nyder mere og mere livet herhjemme med de to små og, at jeg har tiden til de store når de er hjemme.
Hvor er jeg glad for, at jeg har det behov og at jeg har muligheden for, at få det behov dækket. For jeg tror også det er mine børns behov. Og jeg er ikke flov over det behov.
Jeg er så glad for at det er mig, der oplever min søns første skridt og ikke en eller anden engageret pædagog.
At det er mig, der skærer deres madder ud og ved, at den ene kan lide leverpostej og den anden kan lide spegepølse.
Jeg er glad for, at det er mit ben min datter står grædende og hiver i, mens jeg har travlt med at skylle kluden op og, at det ikke er en tilfældig voksen på Rød stue.
Jeg er glad for at det er mig der får lov, at sige: “Lige et øjeblik, Lille skat, så er jeg der, jeg skal lige gøre dette færdig, så kan jeg tage dig op.”
Det er mig der er husmor, jeg går hjemme i huset det meste af dagen og det er jeg da ikke flov over.
Det kan da godt være, det er hårdt (nogle ville endda kalde det fordummende), at tumle og være på børne niveau det meste af dagen, men det er mine børn.
Jeg har fundet ud af, hvor meget mine børn lærer af at være med på “voksen niveau” når de tuller rundt hjemme med mig. De kan tage varerne ind fra indkøbsturen, gå over med tallerkenen efter mad, putte tøj i vaskemaskinen. De øver sig på at feje og rydde op, de prøver tøj og smykker og går rundt i mine høje hæle eller brormands støvler osv.
Jo, det kræver træning og kreativitet at strukturere en hel dag med børn og huslige pligter, det kræver medfølelse og vilje. Og det er hårdt selv at stå for ens egne sociale aktiviteter – man får dem ikke serveret, som med kollegaer på arbejdspladsen.
Men det er et ansvar jeg gerne tager på mig – at fungere socialt med andre voksne, selvom jeg bruger det meste af tiden med mine børn. For det er mine børn.
Men det er et ansvar jeg gerne tager på mig – at fungere socialt med andre voksne, selvom jeg bruger det meste af tiden med mine børn. For det er mine børn.
Selvom jeg ikke arbejder ude, føler jeg stadig at jeg bidrager til samfundet. Jeg bruger tid på mine børn imens de er små og det er en investering i fremtiden også selvom det tæller negativt på samfundets bundlinje lige nu.
Jeg er bange for og ikke enig i samfundets (læs: kæmpe tilskud til vuggestue, næsten intet til hjemme pasning) “børn har brug for institution”-attitude…
Det har mine børn ikke…
Mine børn har det bedre hjemme hos mig end i vuggestuen.
Jeg ved at der er mange der kæmper med tiden mellem arbejde og børn og jeg anerkender deres hårde arbejde. Det er ikke let at få tid til det hele, når samfundet lægger op til 2 x 37 timer, villa, vogn, vovse og børn.
For os herhjemme har vi ihvertfald ikke kunnet få det til, at gå op i en højere enhed.
Heldigvis har jeg siden jeg blev gravid første gang drømt om at gå hjemme og passe på mine små unger.
Og det er jo en prioritering… (som så meget andet).
Penge eller tid, for vores vedkommende.
Vi har valgt tid og skåret mange af de normale danske materialistiske goder fra, som flyferie, playstation og bil.
For os herhjemme har vi ihvertfald ikke kunnet få det til, at gå op i en højere enhed.
Heldigvis har jeg siden jeg blev gravid første gang drømt om at gå hjemme og passe på mine små unger.
Og det er jo en prioritering… (som så meget andet).
Penge eller tid, for vores vedkommende.
Vi har valgt tid og skåret mange af de normale danske materialistiske goder fra, som flyferie, playstation og bil.
Men det har gjort os mere lykkelige som familie…
– Så er det ligesom om, at en bil i indkørslen ikke er nær så vigtig.
Følg Fashinmom på Facebook HER
Kærligst Cecilie
Jeg er fuldstændig enig i det du skriver og jeg synes det er sejt at tage den beslutning. Og jeg synes det er forfærdeligt at der bliver set ned på det at være derhjemme og tage sig af dem man elsker.Når det så er sagt, så er der nogle der ikke har det samme overskud. Jeg ville ønske at jeg havde det overskud, men det har jeg ikke. Jeg går selv alene med to børn og jeg synes det er hårdt at det hele tiden er mig der er på og ingen vil at hjælpe mig, når jeg har Aller mest brug for det. Der synes jeg det er rart at jeg har mulighed for at få hjælp og der er også mandlige pædagoger i min yngste s vuggestue, så får han også en mand i sit liv og det er også vigtigt. Specielt når det er så sjældent at de ser deres far.Men sejt af dig.