Snart 3 år, Børnehave? – fashionmom blog
Top 10 grunde til jeg kommer for Sent i Seng

Snart 3 år, Børnehave?

Nu er mine små søde tumlinger ved, at være 3 år! Til Marts… Og når børn i Danmark bliver 2,11 år, så skal de jo i Børnehave. Det troede jeg ihvertfald… engang. Men skal mine to hjemme-børn så i Børnehave?

Da jeg besluttede mig for, at gå hjemme med dem, havde jeg egentlig bare forstillet mig, at det skulle være til de var 2½-3 år. Jeg havde forstillet mig, at både de og jeg ville have brug for noget nyt, når de blev omkring 3 år og så ville de lige kunne nå, at gå i Børnehave med Musen, inden hun starter i skole. Dengang kunne jeg ikke forstille mig, at ‘store’ børn på 3 år ville have særlig meget ud af, at gå hjemme hos mig. Men er det ikke meget naturligt, at man vokser med opgaven?

IMG_7895[1]

 Så 2½ år er passeret og det gør 3 år også.  Hvor har jeg lært meget om mig selv, om mine børn og om familiestruktur. Jo mere tid, jeg har brugt med mine børn, jo bedre kender jeg dem og kan opfylde deres behov, også deres sociale behov, om det så er mig eller at, jeg introducere dem til andre børn, sammen med mig. Og selvom ‘3 år’ syntes som ‘store børn’, dengang de var 1 år, så kan jeg se nu, at det på ingen måde er ‘Vi-skal-væk-fra-mor-store’. Det er mere ‘Udfordringer-til-mor-store’.

Så Nej, Mumsen og Mini-Musen skal ikke i børnehave foreløbig. Det kan være det kommer. At det vil komme til, at give mening engang… – Så må jeg igang med, at søge hos pladsanvisningen, men for nu, så beholder jeg dem hos mig selv 😉

Hvad med jer, kom jeres børn i dagpleje da de var 8 måneder eller blev de hjemme til skolestart?

IMG_7855[1]

9 kommentarer

  • Hej Cecilie.
    Planen har hele tiden været, at vores børn skulle starte vuggestue når de blev 2 år – om 6(!) måneder. Men nu prøver jeg (ret heftigt) at lægge en plan for, hvordan vi økonomisk Lan få det til at hænge sammen, hvis jeg snupper et år ekstra med børnene hjemme. For JA, man vokser med opgaven og jeg synes sku efterhånden at jeg er ved at have godt styr på det ‘hjemme-halløj’. Man begynder også at få en rigtig god hverdag med legestue, andre hjemmemødre, huslige pligter osv. Der sker jo noget, hvis man har mod på at være lidt opsøgende 🙂
    jeg forstår godt at du gerne vil beholde dem hjemme længere endnu. Hvis alle trives, så synes jeg ikke der er grund til ændring 😉 jeg kender flere, som har været så seje og ‘modige’ og beholdt børnene hjemme indtil skolestart. Det er gået over alle forventninger og der er tilmed kommet søde og dygtige børn ud af det 😉 😉
    Desuden så synes jeg stadig at din blog er super inspirerende 😉
    Vh Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Lene,

      Jeg kan kun anbefale dig, at holde ungerne hjemme og jeg håber du finder en god plan. 🙂 Jeg kan ikke huske om dine også er tvillinger?
      Som du siger, så handler det så meget om, at få gang i en god hverdag, der passer til barnets sociale behov og der er det slet ikke sikkert, at børnehave er nødvendigt.
      – Jeg er dog lidt spændt på, om hvor længe det er nok med legestue og søskende, måske bliver det ved med, at fungere, måske må jeg finde på noget nyt/andet efterhånden. For mig handler det faktisk også meget om, at det er godt for hele familien, at jeg er hjemme. De store kan komme hjem fra skole når de vil og jeg kan tage en fridag med Musen, hvis hun har brug for det. I det hele taget giver det en god ro, at Mor bliver på fortet lidt endnu 😉
      Kh Cecilie
      Og dejligt, du kan lide bloggen! – Juhuu, det gør mig så glad! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er helt enig med dig. Den ro på hjemmefronten er helt uundværlig. Det må også være helt fantastisk at have muligheden når man har ældre børn, som jer, at der en at komme hjem til 🙂 jeg forestiller mig, at det er sådan noget de husker når de bliver større 🙂
      Jo mine er også tvillinger og det synes jeg er så lækkert. Især når jeg går hjemme – at se båndet mellem dem og den kæmpe glæde de har af hinanden. De kysser, krammer og er begyndt med små lege. Da de var små var det hårdt med dobbelt op, men nu er det bare en kæmpe gave. Mon ikke alle tvillingemødre har tænk sådan en gang imellem 😉
      I hvert fald, så er det måske nok kommet bag på mig, at jeg nyder så meget at gå hjemme med dem. Men faktisk, så bliver det kun bedre og bedre og jeg bliver hele tiden mere sikker i min sag mht om jeg har gang i det rigtige. Også når der kommer kritiske kommentar 😉
      Børne er søde, glade, gode ved hinanden og ved andre og så længe det går godt, så kan det ikke være helt skidt. Selvfølgelig kan de også drive mig til vandvid, men det ville også være underligt andet 😉
      Nå det blev så en helt stil igen:)
      Vh Lene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • susanna

    Hej Cecilie.
    Jeg har fuldt din blog i noget tid nu med beundring og en anelse misundelse! 😉 Jeg blev passet hjemme ved min mor til den dag jeg startede i skole, og har aldrig gået i SFO. Jeg var misundelig på de andre indtil jeg en enkelt gang fik lov til at komme i sfo. Siden den dag har jeg altid været dybt taknemmelig for ikke at have været en del af det “system”! Jeg ville ønske jeg kunne gøre det samme for mine (håber jeg) kommende børn, men det tillader min og min mands situation desværre ikke da det er mig der skal tjene pengene. Jeg kan som snart 25 årig sige at man på ingen måde tager skade af at gå hjemme ved sin mor! 🙂
    Hilsen Susanna.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Susanna,
      Tusind tak for din kommentar, hvor er det spændende, at høre din historie. Jeg er også selv blevet passet hjemme indtil skolen, bortset fra nogle timer om ugen i børnehavealderen og de var bestemt ikke, at fortrække 😉
      Jeg håber i får mulighed for, at kunne gå hjemme med jeres kommende børn, der er jo nogen kommuner der lader pengene følge barnet.
      Kh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Hej Cecilie.
    Af nysgerighed vil jeg høre dig hvad du skal, når du ikke længere skal gå hjemme?
    Hvad lavede du inden? Skal du have en uddannelse og hvad er dit syn på det at udskyde uddannelse og job så længe?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Hanne,
      Jeg er også selv lidt nysgerrig på hvad jeg finder på, når børnene bliver større. 😉
      Jeg arbejdede som pædagogmedhjælper før og har også taget nogle enkelt fag, imellem barsler. Jeg ved ikke om jeg skal have en uddannelse, eller jeg skal forsøge, at blive selvstændig. Måske tage nogle kurser, om ikke andet så har jeg et stort arbejde i at have 5 børn længe endnu, det stopper jo ikke bare fordi, de begynder i skole og bliver ældre. Jeg oplever, at de store på 8 år, stadig har brug for meget tid i hjemmet og med os forældre. Jeg synes stadig, det er svært, at nå deres lektier, så jeg tror jeg vil fokuserer på dem (børnene) noget tid endnu.
      Med hensyn til, at vente med uddannelse, så tror jeg ikke man lære mindre i skolen når man er 35, end når man er 20-25 😉
      Jeg ser det som en stor fordel, at vi har valgt at fokusere på familien, imens børnene er små, det er en prioritering jeg er vild med.
      Der er jo også mange ting man kan ‘studere’ hjemmefra, information og viden er jo ikke ligefrem, begrænset til skolen og biblioteket mere. Jeg og familien nyder dem tid vi har sammen nu og så må alt det andet vente 🙂
      Kh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Min datter på 2 startede helt efter bogen som 9 mdr gammel i vuggestue. Jeg var dog studerende, så det var korte dage og en del fridage, men jeg har virkelig følt, at jeg gjorde vold mod mig selv og hende ved at aflevere hende så tidligt. Jeg ville ikke holde hende hjemme til skolestart, for hun har så meget ud af at gå der nu, og jeg har stadig mulighed for sene afleveringer og tidlige afhentninger, men jeg ville absolut have udskudt opstarten, havde jeg lyttet lidt mere til mig selv dengang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Stine,
      Tak for din historie. Det er svært, når man kan mærke tristheden overvælde sig, når man afleverer sit barn. Jeg har prøvet det, det var hårdt selvom om hun var 15 måneder.
      Men jeg har som sagt lært en masse og denne gang beholdte jeg dem hjemme. Nu hvor vi har været hjemme hele tiden og har fået en god rutine med legestue og storesøskende, føles det ikke naturligt, at sende dem afsted. Men måske bliver det senere 🙂
      Kh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 10 grunde til jeg kommer for Sent i Seng