Børnehave vs. Hjemmebarn – fashionmom blog

Børnehave vs. Hjemmebarn

Som i måske tidligere har læst, har jeg overvejet, at tage min 5-årige datter ud af børnehaven. Se indlæggende HER og HER.

IMG_9185_Fotor
Jeg havde faktisk meldt hende ind i legestuen, til 2 gange om ugen, efter sommerferien. Og manglede bare at udmelde hende af institutionen…
Men, men, men… Så fik jeg kolde fødder og med det mener jeg, at jeg blev bange for om det var den rigtige beslutning. Som i helt ind i maven, i tvivl.
Jeg havde jo spurgt min datter om hun havde lyst til bare, at være hjemme hos mig og legestue og ikke mere i børnehave og Dét ville hun gerne. Det var i April, men så blev det pludselig varmt og det var som om, at det ændrede det hele!
Hun ville gerne afsted igen og tiden på legepladsen blev sjov og ikke kold og lang.
Hun havde dog fortalt om vores samtale i børnehaven og alle pædagogerne, var meget nysgerrige.

Lederen kom over for, at snakke med mig og heldigvis er hun en empatisk kvinde. Hun lagde dog ikke skjul på hvad hun synes var det bedste for min datter. Men mens jeg snakkede med hende, gik det op for hende hvor lidt hun kender Musen… Hun snakkede undlukkende fra et overordnet pædagogisk perspektiv, om socialisering før skolen og nødvendig stimulering. (Dog med respekt for hvad end jeg ville beslutte.)
Så jeg valgte udelukkende, at tage min beslutning på baggrund af, mine samtaler med Musen og min mand.

IMG_9182_Fotor

Vi vælger at hun bliver i børnehaven, for tiden er hun der 1-2 gange om ugen for, at bevarer hendes venskaber. Efter sommerferien kommer hun i ‘storebørnsgruppen’, her er der flere udflugter og de ‘øver’ sig til skoletiden.
Grundene er bl.a., at hun har brug for venner på hendes egen alder, særlig fordi alle hendes søskende har en tvilling. Jeg tror hun kommer til, at kede sig lidt for ofte herhjemme… Legestuen var heller ikke helt så sjov mere efter 2 gang (nyhedseffekten aftog).  Og det er rart med noget tid hvor jeg kan lave aktiviteter kun for tumlinger.
Så må vi se, når tumlingerne bliver 3-4 år, om de skal i børnehave eller om de skal vente med institutionsverdenen til skoletiden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille udsalgs køb!