Dræn i Øret

Cirkus Ørelæge

Vores yngste datter har længe haft noget med ørene. Det startede for ca. et år siden, med en forkølelse der udviklede sig til mellemørebetændelse.

Hun var lige begyndt at tale og havde lært vigtige ord som ‘Sko’ og ‘Mor’ 😉 Men det gik fuldstændig i stå…  Og siden da har hun ikke lært mange nye ord. Til sidst var jeg begyndt at miste øjenkontakten med hende, hun troede jo aldrig jeg talte til hende. Lægen sagde hun næsten var døv.

Min datter har vist sig at være meget følsom, ikke psykisk, men fysisk. Hun bliver lyn-hurtig rød bagi og hvis man lugter lort, er det bare om, at finde synderen og få klaret det, ellers blusser hun op og får knopper. Da hun fik sin 6 måneders vaccine, blev hendes feber til sidst så høj, at vi ringede til vagtlægen, der efter at have kigget på hende, sendte os på hospitalet, med OBS for Menigitis. Heldigvis fandt lægerne ingenting og efter lidt panodil og og noget tid ved mor, faldt feberen og vi blev udskrevet.

Derfor var jeg ikke meget for, at få lagt dræn på hende, hvis vi kunne undgå det. Ørelægen havde fortalt, at det ikke kommer til, at påvirke sprogudviklingen i det lange løb, hvis barnet har perioder med dårlig hørelse. Så jeg håbede at hun selv ville komme over det og det betyder intet for mig om, hun er den første eller sidste til at tale. Men som sagt begyndte jeg, at miste kontakt til hende  og hendes tvillingebror, begyndte at tale i små sætninger, hvor hun stadig kun sagde de ord hun havde lært for ½-1 år siden.

Så omkostningerne blev for store og jeg måtte med hende til ørelægen. Der var ganske rigtig ingen kontakt, så 2 uger efter lå den lille skat bedøvet på briksen…

Jeg var for kylling, så min mand gik med hende ind, mens jeg blev i venteværelset med de to andre. (Ja, vi var 5 personer afsted til ørelægen 😉 )

Nu er det omkring en måned siden drænet blev lagt, operationen gik godt og hun har allerede lært mange nye ord. Hun er langt mere social og vi nyder øjenkontakten og hendes glade væsen.