Ubestået Boel-prøve

Nu har jeg jo ikke mere børn i 9 måneders alderen, men boel-prøven er blevet taget 5 gange herhjemme.

Jeg skriver dette indlæg for, at give styrke til de mødre, der måske ikke lige er så sikre på sin nye morrolle, eller føler sig intimideret af alle de velmenende råd, man får af, den til tider bedrevidende, sundhedsplejerske.

Da jeg fik mine første tvillinger for næsten 8 år (!) siden, var jeg utrolig heldig med min sundhedsplejerske. Jeg havde brug for en der støttede og vejledte mig, en der ikke kom og tjekkede om alt vær rent og pænt, men forstod, at mine fortidligt fødte tvillinger var min prioritet. Da de blev 9 måneder, bestod de boel-prøven helt fint.

Da jeg så fik min datter, på nu 5 år, håbede jeg selvfølgelig, at jeg ville få den samme sundhedsplejerske, men desværre nej. Jeg husker stadig første besøg, da min datter var knapt en uge gammel. Selvom jeg følte et stort overskud og kunne rumme, den stramme sundhedsplejerske, følte jeg mig pludselig lidt usikker. Og med stram mener jeg: Utrolig arrogant attitude, en bebrejdende mine og værst af alt, hun sad og satte flueben, udfor de ting min datter kunne.

Øjenkontakt: Tjek

Ammer: Tjek

Taget på: Tjek

Ikke-ryger: Tjek

Ingen alkohol: Tjek

Hun kunne lige så godt have, åbnet min mund og studeret mine tænder for huller. Hun formåede ikke, at skabe tryghed, men blot en uro, om nu alt var i orden.

Resten af perioden med hendes besøg, blev en magtkamp, mellem os. Jeg havde på ingen måde tiltro til hendes faglighed. Hun kom kun og tjekkede om, jeg nu fulgte bøgernes og sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hun havde ingen interesse i familie-livet, andet end jeg skulle sørge for ikke, at glemme mine to ældre børn (Tjek).

Jeg følte mig, på det tidspunkt, fuldstændig sikker på hvad min datter havde brug for og jeg havde læst sundhedsstyrelsens anbefalinger og læg lige mærke til ordet ‘anbefalinger’, ikke ordre. Alligevel blev hun ved med, at skabe tvivl om jeg nu var en mor, der gjorde det ‘rigtige’.

Jeg vidste min datter trivedes og hos min læge fik vi kun ros, derfor var det frustrerende for mig, at min sundhedsplejerske ikke bare kunne støtte mig som mor.

Da vi kom til boel-prøven, nægtede min datter, at rykke hovedet efter klokkerne og gad ikke gribe ud efter de ting, sundhedsplejersken gav hende.  Ja, hun kunne jo nok mærke, at jeg var anspændt, som hver gang sundhedsplejersken kom på besøg.

Sundhedsplejersken beslutter dog ikke at gentage prøven, da jeg overhovedet ikke er bekymret. Min datter har på det tidspunkt sagt sit første ord ‘Tak’, hun rejser sig op ved ting og går rundt ved støtte, hun reagere på sit navn og har god øjenkontakt. Min datter var i trivsel, men det eneste jeg hørte fra min sundhedsplejerske var ‘Lav om på det’ og ‘Gør sådan’.

Jeg er meget glad for sundhedssystemet i DK, vi har haft utrolig meget brug for det og glæde af det og jeg er glad for de sender en sundhedsplejerske ud. Men man må aldrig blive så autoritetstro, at man glemmer hvem man er og hvem ens børn er. Jég synes det kan være svært, at være uenig med fagpersoner og man skal helt klart have respekt for deres viden, men jeg har ofte erfaret, at det var mig der havde ret, med hensyn til mit barn og ikke fagpersonen.

Så mødre derude, lidt kliché-agtigt, så tro på jer selv og jeres kontakt til jeres barn. Ingen kender din baby bedre end dig.