Når ældre mennesker siger dikke-dik og spørger om det nu er tvillinger.
Men da jeg var på vej til en brunch i sidste uge, følte jeg mig nærmest overfaldet.
På bus turen med to busser i alt ca. 40 min, henvendte 5 personer sig og flere mennesker vinkede eller lavede ansigter til de små.
Min søn elsker det! -Hvis han er i dét humør.
Men min datter synes ikke det er rart, der er nogen hun har kendt hele livet, men stadig ikke vil smile til, før efter 15 min.
Men alle disse ældre mennesker der spørger og spørger og pjatter og fortæller mig hvordan jeg har det.
-Jeg magter det ikke mere!-
Lige nu vil jeg gerne have en pause fra ‘Cirkus TvillingeMor!’
I de sidste 7-8 år har fremmede folk henvendt sig til mig i mængde, enten fordi min mave var så afsindlig stor eller fordi der sad to i klapvognen.
Helt fremmede mennesker har spurgt mig om jeg har født mine tvillinger vaginalt eller ved kejsersnit, eller hvordan det føles at føde to lige efter hinanden. Nogle har sagt at når man har fået tvillinger, så er det jo klaret, som i, så behøver man jo ikke flere børn. Nogle giver mig lige elevator blikket og siger mistænkeligt, du er da godt nok tynd efter så mange børn! (så blev ens booty lige vurderet på åben gade af en fremmed midaldrende dame med en føtex pose og en smøg i kæften!)
Andre kigger overrasket/forarget og siger: ‘Er de allesammen dine!?!’ Tak, fordi du spørger! -Har ingen nogensinde sagt!
Normalt svarer jeg høfligt eller snakker uden om hvis jeg synes spørgsmålene er for private, men lige for tiden gider jeg ikke!
-Hvad skal man så gøre?
Lade være med at gå uden for en dør?
Gemme sig, når man ser potentielle spørgsmåls-overfaldere?
Det ser bare så mærkeligt ud, når man stormer afsted på flugt fra en gammel, hvidhåret dame, der har dikkedikke-fingeren fremme. Og upraktisk når man venter på bussen, men må flygte fordi pensionisterne skal på tur.
Jeg ved det godt… Man bør da ikke være sur og tvær over velmenene eller uvidende kommentarer og spørgsmål.
Men det gør ‘man’ (Læs: mig).
Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at møde nye mennesker, det synes jeg er skønt og en lille small-talk er da også ok. Men ikke når det er sket 500 gange før, eller man er afsted med 2-årige tvillinger der skriger fordi bussen kører forbi eller, når jeg prøver at trøste en, der er ked af hendes pind er knækket, på vej hjem alene med alle 5 børn.
-Så er jeg optaget!
Jeg tror jeg begynder at sige:
“Jeg har en blog” og så stikke dem et visitkort! Haha 🙂
Freaking, søde, gamle mennesker der kan bringe mit pis i kog! -Det er bare for komisk, at det er et seriøst problem for mig.
Du har ret….det er altså lidt komisk…. Men altså….gentagelser er jo bare kedsommme i længden…. Syntes det er en god ide med bloggen….så får de gamle også lært hvad det er..:P
Bloog i levende live – vel ikke dårligt – prøv med et modspørgsmål, så får de nok munden på gled og du kan koncentrere dig om den knækkede pind og gråden.
Skøøønt indlæg! 🙂 Tak for et smil på læben… Har ikk tvillinger, men kender godt det med, at fremmede henvender sig fordi man er gravid eller har en baby… Ikk altid lige fornøjeligt 😉
Hej Henriette Selv tak ;-)Det er som om der bare er nogle tidspunkter i ens liv at man er lidt offentlig… Som dengang man blev student, gravidmave, og bebser… Ha’ en dejlig dag!Mvh Cecilie
I'm Cecilie, Follow my everyday life as a stay at home mom in Denmark. Twin mon, lovin' style and fashion, but still trying to live a life without focus on all the things you can buy. Focus on love.
I'm married to Stefan and we have 5 kids together.
Including two sets of twins.
Thanks for following!
Du har ret….det er altså lidt komisk…. Men altså….gentagelser er jo bare kedsommme i længden…. Syntes det er en god ide med bloggen….så får de gamle også lært hvad det er..:P