Om at være en stor familie #2

Den mere negative side…

Jeg tænker faktiske ikke så meget over det selv, at vi er syv mennesker i familien og at min mand og jeg har 5 børn.

Men det gør andre… Som regel er jeg rimelig hårdhudet med, hvad andre tænker om mig, men nogle gange, så går det lige ind. Og ikke på den gode måde…

Når folk hører, at jeg har 5 børn, er det jo som om det skule være ‘Breaking News’ på Tv2 news, men for mig er det jo bare mine børn, jeg kender dem og de føles ikke som ‘5 børn!’.

Der er dog nogen gange hvor det føles som ‘5 børn!’, fx. når vi er på besøg eller når vi har besøg. Nogen klarer det i stiv arm, er interesseret eller hjælper. Det er fantastisk, at besøge eller have besøg af sådanne mennesker.

Men der er også de mennesker der, enten konstant kommentere på larmen og uroen, med et ‘Hold da op, godt det ikke er mig!’-udtryk eller dem der hele tiden skal prøve, at overbevise mig om, at jeg da ikke kan have et liv, med alt det arbejde børnene giver eller ligger op til, at min mand og jeg da ikke kan have et godt sex-liv, når nu vi har så mange børn…(Ja, det er sket!)!.

Jeg ved godt, at det kan være overvældende, at møde mange mennesker på en gang, men jeg bliver arrig, når folk kommer med kommentarer som, ‘Ja, det er da dejligt, at have jer på besøg, men i er bare så mange…’ eller ‘Jeg troede ikke det ville blive hyggeligt, når i nu er så mange’. Og det er næsten endnu værre med dem der synes det er synd for os, som dengang jeg ventede andet sæt tvillinger og folk satte en begravleses-mine op, når jeg fortalte det.

Det er ikke synd for mig, at jeg har 5 børn, jeg klager næsten aldrig over min helt utrolig heldige situation, jeg er mega stolt over min situation!

Nogle gange er det hårdt arbejde og andre gange er jeg overvældet, men mon ikke også det sker for en mor med 1 eller 2 børn?

Men folk skal have lov, at mene hvad de vil og hvis de er så overvældet af os, så er det helt naturligt for os ikke, at opsøge deres selskab så meget. Trist men sandt. Jeg værtsætter mine venner, veninder og familie utroligt højt, men  hvis deres attitude er som ovenforstående, så har jeg bare ikke nok energi til, at omgås dem mere end højst nødvendigt.

Læs en mere positiv vinkel, på det, at være en stor familie HER.