Amme-Ret

Debatten bliver ved med, at køre. Bryster, babyer, mad.

Egentlig ville jeg ønske, at det slet ikke var en debat, at det ikke var noget folk tog stilling til, men bare så som naturligt og noget man ikke tænkte over. Men jeg har indset, at det er for sent. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg stod i debatten, men jeg har heller ikke udbasuneret det, før nu.

For mine bryster har ikke kun været til fornøjelse, de har haft et mere livgivende formål. De har brødfødt 5 børn. De har i nogle perioder produceret op til 2 liter mælk i døgnet for, at mætte vores tvillinger.

Det er bare helt ok, at bryster er sexsymboler og de er virkelig flotte, det er bestemt ikke det jeg har et problem med. Men jeg har heller ikke noget problem med dem når, de skal udføre deres anden (vigtigere) funktion, baby-mad. Amning, die, give babs osv. Det er altså derfor, de er der.

Da jeg blev mor for første gang, til for tidligt fødte tvillinger, måtte jeg kæmpe for, at få amningen i gang x 2. Stereoamning er ikke sådan lige, at lærer, men vi klarede det og de blev ammet i 1 år. Jeg følte det dog så privat, at jeg ikke kom mange steder i frygt for, at de pludselig blev sultne og skulle have mælk hos mig. Jeg gik oftest for mig selv og kæmpede min kamp.

Da jeg så fik en enkelt baby, var det utrolig let og jeg nød hvor diskret det kunne gøres. Nu kunne jeg amme offentlige steder, bare med en stofble over barn og bryst. Jeg har mødt nogle forlegne miner, men ingen kommentarer.

Da vi så var så heldige, at blive velsignet med tvillinger igen, kunne jeg stereoamme på rutinen. Og jeg var slet ikke så nervøs for, at tage steder hen. -Ofte har jeg ammet dem en ad gangen, men jeg har også dobbelt ammet på tilfældige steder, som personalerummet i børnehaven, i Salling, i Bruuns Galleri, på sofaer, hos forskellige venner og veninder, i en bil og i et tog.

Jeg forstår godt, hvorfor det kan virke lidt overraskende for folk, der ikke er vant til babyer, eller denne kropsfunktion, der følger efter en fødsel. Men for mig er det der, vi må vise os, som voksne mennesker og tilsidesætte vores egne behov som, at udtrykke vores forlegenhed, gennem nedsættende kommentarer. Voksne mennesker spiser alle mulige forskellige steder og det ser ikke altid lige lækkert ud, men så kigger man væk og kommer videre.

For mig er det ikke en debat, det er en ret. Babyer har ret til mad, naturlig, sund mad. Hvorsomhelst, Nårsomhelst.

Tak til kvinderne i facebook gruppen Ammenet, hvis åbenhed og ærlighed, inspirerede mig til dette indlæg!

Ekstra Bonus:

Min datter, dengang 3 år, sætter sig i sofaen med to dukker og stereo-ammer!