Køns identitet

Det er måske et ømtåleligt emne, men jeg synes alligevel det er vigtigt at tage op.

Jeg synes vores samfund rider på en bølge af udslettelse af kønnet.

Jeg må indrømme at det irriterer mig!

Og særligt fordi vi også gør det på vores børn vegne.

I  reklamer bombarderes vi med klassiske kønsroller, vi bliver igen og igen fyldt med billeder af de to køn som meget forskellige, store bryster og muskuløse overkroppe – til børn er der prinsesse og krig.
Men det ‘politisk korrekte’ er at vi er ens, måske lige bortset fra selve kønnet.

Jeg går ind for at vi lader hver mand, være den mand han vil være og hver kvinde, være den kvinde hun vil være…

Det samme gælder børnene…

Jeg har intet problem at drenge leger med dukker og piger kravler højt op i træerne.

Da jeg kun havde to drenge, havde jeg købt et par dukker til dem og de havde også en dukkevogn….

Men lad os bare sige, at dukkerne hurtigt blev puttet i vognen og biler, traktor og gravko blev fundet frem.

Jeg har intet problem med at min 20 måneder gamle søn sidder med en skrigende pink sut i klapvognen, eller at mine store drenge synes det er sjovt med neglelak.

Eller når mine piger vil lege vilde ninjalege og have seje drengesko på.

Jeg synes ikke det er de ydre ting, som farver og accessories der afgør kønnet, men det der er inden i og den måde de oplever ting og udfordringer og selvfølgelig deres helt håndgribelige køn.
Og det skal de have lov til!

Men hele udslettelsen af kønnet, hvor det bliver “fy” at give pigen prinsesse tøj og ligegyldigt tøj til drengen, fordi han langt hellere vil have seje racerbiler, den holdning forstår jeg ikke.

Ved kun at klæde børnene i brunt og grønt og andre neutrale farver eller kun have kønsneutralt legetøj, som bondegårdsdyr og bøger hvor der står “høn” istedet for “han” og “hun”, da føler jeg at man lærer børnene at være skamfulde omkring deres køn og deres identitet i kønnet, ikke at være stolte af hvem de er, nemlig personer der både indeholder feminine og maskuline sider, med en overvægt af det ene. Der synes jeg at man fratager dem deres identitet i kønnet. Jeg tror det er sundt at børnene har lov at finde deres identitet i kønnet, det er en tryghed, midt den hurtige moderne verden.

 Det er forældrenes opgave at lærer deres børn at mand og kvinde ikke er i kamp, men er der for at hjælpe hinanden.

Jeg synes det er så vigtigt, at lærer mine børn at de opgaver der er i et hjem er en fælles opgave for mor og far (og børnene).

At mor og far hjælper hinanden med, at klare de forskellige opgaver der er og at opgavefordelingen er fordelt på en måde, så det fungerer for alle parter.

Det kan godt være, at det er mor der slår græs og far der ordner opvasken, men det gør dem ikke mere eller mindre mand eller kvinde.

Jeg vil, som kvinde, gerne være stolt over at mit køn. Jeg er glad for mit rige følesesliv og min trang til at passe mine børn og sørge for huset ser pænt(!?) ud.

Ligeså vel skal min mand, da have lov til at være stolt over hvad han bedriver på arbejdsmarkedet og at han ikke orker, at hænge ud med os herhjemme hele dagen hver dag – det er en del af ham og hans køn at forsørge og beskytte familien.

Jeg siger ikke at alle kvinder føler sådan eller alle mænd har den trang og kvinder skal da bare følge deres karriere og mænd tage en dejlig lang barsel,  men om ikke andet så vil jeg ikke være flov over, at jeg er en kvinde og min mand er en mand.

Det vil jeg gerne lære mine børn, at der er plads til alle, også kønnene.

Hvad synes du?

Hvordan skaber du plads til barnets køns-identitet?
og
Synes du det er et problem at forskellene på kønnene udviskes?