Må man slå sine børn!?

Emnet kommer måske lidt ud af det blå, men det er som om det altid er aktuelt… Måske er det pga. alt det vold der vises i tv, eller alle de forfærdelige fortællinger, man kan læse i medierne.

Jeg snakkede engang med en amerikaner om dette spørgsmål. Da han synes det var komisk, at der var lovgivet imod at slå børn i Danmark. Han fortalte om hvordan hans søster holdt styr på sine børn og hvor velopdragene de var. Jeg sad med kæben på gulvet og følte med alle de børn der har fået en syngende lussing, smækket med bæltet eller gokket med en træske.

Jeg prøvede, at overbevise ham om, at man godt kunne have disciplin uden vold. Og at vold avler vold.

Men det er ikke fordi jeg ikke ved hvorfor de slår deres børn. Jeg kender godt frustationen og galskaben vokse i mig, når tingende går i hårknude med en af børnene. Hvor let det ville være, at vise sin magt og få barnet til at makke ret. Det må være i sådanne situationer nogle mennesker vælger, at slå deres børn.

 

Det vælger jeg ikke. Jeg kender vulkanen der buldre indeni mig, men jeg vælger ikke, at slå. Enten må jeg gå væk eller også må man sætte barnet lidt væk, indtil der er ro i sindene, til at snakke videre.

Jeg synes det er vigtig med velopdragene børn – børn, der hjælper med at tage af bordet, siger ‘tak, for mad’ og i en vis udstrækning gør, som man har bedt dem om. Men jeg er sikker på, at det kan opnåes med forklaringer, samtaler, samt knus og kærlighed.

Hvis en af vores børn, i en periode begynder, at være flabet, ignorere os eller generelt er usamarbejdsvillig, ved vi, at det er noget vi skal lave om på. Måske har lige netop dette barn ikke fået den opmærksomhed det havde brug for og de knus det skulle have. Måske kræver det mere konsekvens fra vores side, med at tage konflikterne med det samme og få renset luften, så der til sidst bliver opnået mere positiv tid sammen med barnet istedet for negativ.

Det er pædagogiske og kærlighedens beslutninger  der skal træffes, når et barn ikke opfører sig harmoniske eller er til gene for andre og dermed sig selv. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken fysiks straf der skal tages i brug.

Børn har ikke brug for en endefuld eller en på siden af hovedet, men kærlige og ansvarsfulde forældre der, giver deres børn det de har brug for af både, frihed og grænser.