Store børn, Store tanker

Jeg ved det er spændende med nye babyer. Hvordan tackler man gråd, søvn osv. Jeg tror aldrig jeg vil holde op med, at synes de små søde skabninger er interessante. Men mine børn er ikke babyer mere, man kan kommunikere med dem, mere eller mindre. Og jeg finder det mere og mere spændende, at snakke og forstå store børn. Selvom det er livsændrende, at få en baby, så synes jeg ofte det kræver langt mere hjerne funktion, at have store børn. Baby kræver enormt meget fysisk og ens mentale styrke bliver sat på prøve. Men hver ting til sin tid.

Store børns sind og tanker er blevet mere indviklede og de kræve mere af en, end dengang de var babyer. Bare på en anden måde. Og på mange måder, synes jeg det er en langt mere spændende. Eller er det bare fordi jeg ikke har flere babyer?

Børnene lever mere og mere deres eget liv og tænker deres egne tanker, har deres egen ideer og forslag. Opdragelse og analyse fylder langt mere nu og ikke bare ‘Hvorfor skider baby ikke?!’ eller ‘Hvordan får jeg baby til, at sove?’. Nu er det måske, et mareridt, der spøger og jeg må finde ud af hvorfor de tanker fylder hos barnet. Hvordan jeg kan hjælpe med, at lindre deres sind for bange anelser.

Jeg synes jeg har fået mere ‘fritid’ igen, men meget af den bliver brugt på, enten at tænke på børnenes problemer, finde på ting vi kan lave sammen eller hvordan jeg opnår de optimale rutiner, så alle bliver set og hørt.

Det bliver også sværere, at blogge om børnene, for det bliver mere personligt for dem. De problemer man har med babyer og tumlinger er mere universelle og selvom der er mange af de samme problemer for de store børn, så er det alligevel mere specifikt og dermed personligt.