Lige for tiden er jeg ikke helt forhippet på tøj og mode, men til gængæld får jeg ofte brugt lidt ti
Se næste indlæg >
Ærlige Mor-Tanker
Det her handler ikke om, at jeg ville ønske, at jeg ikke var mor. Det handler om hvad jeg synes der er svært ved, at være mor. Jeg undre mig over tankerækken, ‘Det er hårdt nu: jeg ville ønske jeg ikke var mor’. Det virker så ukonstruktivt og som en tankeleg, der ikke bringer andet med sig end savn og ‘stakkels mig’.
Men altså jeg synes det er svært, at være mor, nogen gange… Andre gange så owner jeg det sh*t! Så guider jeg alle ungerne: En laver dansk, en øver matematik, en leger skole, en kravler rundt på mig og give mig kindkys, mens en sidste sover, eller er ved at vågner op i sofaen.
Men det kan vende, lynhurtigt. Lige pludselig er situationen ikke mere under kontrol. Af en eller anden grund, føler børnene sig ikke mere hørt. De er ikke tilfredse med situationen og det er op til mig, at få den stemning vendt til noget, der ikke ender i slåskamp, vild leg, gråd og drillerier.
Det hele bunder i, at jeg kommer til, at føle mig utilstrækkelig og det føre til dårlige/tvivlsomme/kortsigtede valg. Det er svært, at følge 5 børn på samme tid. Det er svært, at opfylde deres ønsker på samme tid. Jeg ved ikke hvor mange af jer der kender til denne følelse? – Jeg kunne jo også have den følelse dengang jeg kun havde 2 børn. Så det er jo ikke nødvendigvis knyttet til det, at jeg har 5 børn og har dem rigtig meget hjemme?
Det her indlæg, bliver vist bare lidt af en lang køre, men det fylder meget for mig for tiden. – At det er svært, at være mor, at leve op til mig selv, som mor. Hvorefter rebellen i mig siger, ‘F*ck det, jeg klare det jo!’ ‘Du skal ikke tale dig selv ned, på den der kvinde-måde!’ ‘Own dit sh*t!’ Og med ‘Sh*t‘, mener jeg mine børn, på den allerkærligste måde 😉
Hej Cecilie.
Jeg tror, at enhver mor er sin egen værste kritiker – det tror jeg i hvert fald, at mange kan nikke genkendende til 🙂
Jeg vil sige, at de første 6 måneder af mine børns liv, der var den dårlige samvittighed og utilstræklighedsfølelse altoverskyggende. Kunne jeg tage tilbage i tiden, så ville jeg sige til mig selv, at jeg skulle slappe lidt af med den selv-kritik og kikke lidt mere på de veltilpasse babyer 🙂
Jeg ved ikke, om mødre med ét barn oplever der på samme måde -jeg ved det ikke, for jeg har aldrig prøvet kun at have et barn. I hvert fald, så begynder mine veninder nu at få barn når to og det kommer bag på den, at den dårlige samvittighed og utilstræklighedsfølelsen fylder så meget og jeg møder nu større forståelse for mine frustationer, som jeg havde den gang. Dejligt! Der er ikke noget værre end følelsen af, at man er den eneste lorte-mor i verden 🙂
Desuden så føler jeg også en gang imellem, at jeg har for meget tid til at tænke i og med at jeg stadig går hjemme. Der er rigeligt at se til, men også tid til at kritiker-hjernen bare spurter derud af. Nogen gange hjælper det mig at snakke med min kæreste. Mange mænd tager det på mange måder mer roligt. Han er sådan lidt ‘nå nå – hvis vi ikke har større problem end det, så har vi det jo meget godt trods alt’ 😉
Om ikke andet, så synes jeg, at du er en megaseje mor – selv om jeg jo ikke rigtig kender dig:) det kunne være så fedt, hvis man konstant havde følelsen af at man var eb pisesej mor, men sådan fungerer det vist ikke.
Venlige hilsner fra Lene