Gravid, for 1. gang – fashionmom blog
Jeg gjorde det! Er blevet klippet og er rigtig tilfreds!

Gravid, for 1. gang

Jeg har på det seneste kigget en masse gamle billeder igennem og se hvad jeg fandt! 🙂
‘Mave-billeder’
Det har givet mig lyst til at dele tiden mens jeg var gravid, med jer.
Alle 3 gange.
Så her er første indlæg ud af tre, om mine graviditeter.

Da jeg ventede de to ældste tog jeg omkring 20-25 kg på…
Her fødte jeg 6½ uge for tidligt, ved kejsersnit… Gad vide hvordan jeg ville have set ud hvis jeg var gået tiden ud! Haha 🙂

Selvom graviditeten var 6½ uge kortere end end en normal graviditet, så var det nogle lange 7½ måned.
Jeg var meeget træt, hele tiden. Heldigvis havde jeg kun kvalme de første 12 uger, men allerede efter 4 måneder begyndte jeg at blive rigtig stor og tung.
Da jeg tissede på pinden en dag i marts, kunne den ikke være blevet lyserød hurtigere… Jeg troede det var normalt, men når man venter tvillinger er hCG tallet (det man måler i tisset) dobbelt så højt.
Senere hen drømte jeg at jeg ventede tvillinger og efter den drøm kunne jeg ikke forstille mig kun at have kærlighed til et barn. (Ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, det var bare en stærk følelse af kærlighed til to.)
Alligevel blev vi meget overraskede da jordemoderen fortalte at der var to enæggede menneskebabyer i min mave.
 Jeg gik i research mode og min mand gik i praktisk mode… Da jeg var i uge 30, begyndte jeg at få for tidlige veer og måtte indlægges for at få veerne stoppet og til aflastning.
Vi var næsten sikre på at de ville blive født der, over 10 uger for tidligt, men det vehæmmende drop virkede.
Desværre var min krop så klar til at føde, at jeg måtte ligge ned resten af tiden.
Og det var hele tiden, jeg måtte kun gå på toilettet og tage et bad om dagen (hvor jeg skulle side på en stol).
Så lå jeg der på siden og spiste guldkorn i sengen. “Ikke noget med at sidde op!” sagde sygeplejersken strengt.
Der lå jeg så og voksede i de næste 4 uger. Jeg skulle til ugentlige scanninger og da jeg ikke måtte gå selv, var det det helt store show.
Jeg taler Falkbil og bærestol ned af trappen.
En uvidende Falkmand udbrød, da han så mig ligge på sofaen: “Wow, nu ser jeg problemet!”
Graviditeten fik endelig ende da en scanning vidste TTTS (tvilling til tvilling transfusion syndrom).
Dagen efter skulle de ud ved kejsersnit, 33+4, 
de er født klokken 11.09 og 11.10 på en solrig onsdag.

Min ældste søn vejede 1790 g. og var 44 cm
Min næste søn vejede 2220 og var 45 cm

Vi var indlagt i 3 uger.

Nu er de 7½ og ser sådan ud.
(fra i sommer 2013)

Synes du det er spændende med tvillinggraviditet og tvillinger, så tjek disse blogs ud:

Twin Peaks

The Momma Bird

Se også disse billeder af mine ældste tvillinger da de var små (nu er de 7½ år).

Mine 1. Tvillinger

Ha’ en dejlig dag!

Følg Fashinmom på Facebook HER

2 kommentarer

  • Anonymous

    Spændende beretning! Hvordan oplevede du det at få kejsersnit?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej. Ja, det er jo ved at være længe siden…Men jeg husker det nu rimelig tydeligt. Jeg oplevede det meget unaturligt, men som en rigtig rar sikkerhed. Unaturligt fordi jeg altid havde forstillet mig at føde selv og fordi det går så hurtigt og der er nogle andre der har styr på ens babyer. Det var et køligt rum, for at undgå bakterier, rigtig mange personaler, det normale antal x 2… Men det føltes også meget sikkert, fordi jeg vidste at vi undgik din risiko, at den tvillinger der kom sidst ud kunne lide under iltmangel og blive hjerneskadet. Det er en lang større risiko, for tvillinger end enkelt børn, og risikoen er endnu større når det er enæggede tvillinger der deler moderkage, som mine. Så jeg var rigtig glad for at få kejsersnit, selvom det ikke var et oprindeligt ønske. Håber du kunne bruge svaret? -Ha’ en god dag :-)Mvh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg gjorde det! Er blevet klippet og er rigtig tilfreds!