Gravid, for 3. gang

Her er 3. og sidste indlæg om mine tre graviditeter.
I denne graviditet blev vi ikke bare velsignet med barn nummer 4, men også med barn nummer 5. 

Her er det 1. indlæg
&
Her er det 2. indlæg

Da mine store drenge var 5 og min datter var lidt over 2 år, besluttede vi os for at føje endnu en lille sjæl til flokken.
Da jeg en aften i sommerferien tissede på en endnu en pind, blev den meget hurtigt og kraftigt lyserød… Og allerede der tænke jeg “kan det virkelig passe at der er to?” 😉
Som tiden gik blev jeg mere og mere sikker, jeg drømte at der var to og jeg følte det i mit hjerte.
Da jeg var til 9 ugers undersøgelsen, spurgte jeg om jeg ikke kunne få en tidlig scanning for at se om der var to. Det kunne hun desværre ikke arrangere, men hun skrev det i mappen.
Da jeg så skulle til 12 ugers scanning, sagde scanningsjordemoderen “Jeg hører at du er bekymret for at der er to i maven?”, Hvortil jeg svarede “Jeg er ikke bekymret for det, jeg vil bare gerne vide det…”.
Da hun så satte proben på maven, kunne jeg med det samme se en skillevæg og først en baby og så en mere.
Jordemoderen sagde “Ja, du har ret! -Der er to”. Også brød min mand og jeg ud i latter. 
Det var bare for skørt!
 Selvom jeg var ret sikker på det, blev vi alligevel overrasket og utroligt stolte.
Jeg sagde med det samme det må være en dreng og en pige og ganske rigtigt, ved næste scanning var der en med tap og en med revne.
Nu ville vi få lov at bruge alle de erfaringer vi havde gjort os med de to ældste og vi var klar på udfordringen med 5 børn.
Under gravideteten faldt vi, særligt mig, i et par sorte huller af frygt for om vi ville kunne klare det.. 5 børn!
3 børn og 2 nyfødte!
Men frygten blev gjort til skamme og trods hårde tider mens de var helt små og senere syge, så klarede vi os igennem og blev stærkere der af.




Da julen kom og jeg var 27 uger henne, fik jeg pludselig regelmæssige plukveer. Det resulterede i en 5 dages indlæggelse over julen. Der var det svært at holde modet oppe, når nu de tre store skulle holde jul uden mor 🙁
Min mand sørgede for at julegave besøg med alle børnene den 24. Så lidt jul havde vi sammen, som familie. 
Heldigvis har vi et fantastisk netværk af venner og familie, der trådte til og vi er dem dybt taknemlige.
 Da jeg kom hjem igen skulle jeg igen ligge ned, men denne gang måtte jeg gerne sidde lidt op og jeg skulle ikke have blodfortyndende medicin hver aften (sprøjte i låret), som jeg skulle med de første tvillinger.
Da jeg nåede uge 36, begyndte jeg at gå rundt igen som før, eller det vil sige, hvor meget er det lige man går rundt når ens livvidde er over 110 cm og 162 cm høj!? 😉

Endelig nåede jeg uge 38 og da vi tog til Skejby sygehus (5. min i bil), for at blive sat igang, var jeg så klar.
Da vi så kom der over, var der ikke ‘plads i herberget’, som min mand siger. Sygehuset var fyldt og vi blev sendt til Randers(!!) for at føde. 45 min kørsel fra hjemmet med 3 børn.

Fødselen tog kun 3-4 timer og to små vidundere kom ud:-)

Jeg kan ikke huske hvordan vejret var, men den dag vi endelig kunne tage hjem, skinnede solen og det var en mild Marts-luft der strejfede de små puslingers kinder for første gang.