Gravid, for 2. gang – fashionmom blog
Granola Cookies

Gravid, for 2. gang



Her er andet afsnit i indlæggende om mine graviditeter.
Mit 3. barn, min 2. graviditet, var den mest normale…
Og den længste.
(Se det 1. indlæg HER)

Da jeg var gravid med Musen tog jeg 
25 kg på…
(og der var kun en…)

 (jeg sidder bag ved min søster, så kun min pink mave stikker frem)



Da mine to ældste drenge var knapt 2 år, blev jeg gravid igen.
Vi gik efter et maj barn og var så heldige at ramme rigtigt.
På det tidspunkt arbejdede jeg som pædagogmedhjælper i en vuggestue, mens mine ældste drenge gik i en anden vuggestue.
Pga af bækken smerter og en tidligere for tidlig fødsel, blev jeg meget hurtigt sygemeldt.
Da jeg blev sygemeldt gik jeg direkte hjem og sov. I det næste halve år sov jeg gerne 12 timer i døgnet.
Jeg var vist stadig udmattet fra da mine ældste tvillinger var små.
Jeg gik til nogle få ekstra scanninger, pga. den forrige graviditets problemer.
Men alt gik som planlagt og vi fik at vide, at der lå en lille fin pige i min mave.
Fordi jeg fødte for tidligt første gang, havde jeg i mit hoved forberedt mig på at det kunne ske igen. Så da der var 6½ uge tilbage til termin, var jeg klar…
Men der skete ingenting… Terminsdatoen kom og gik og der var bare helt roligt.
Jeg var ved at blive sindsyg og kunne ikke holde ud, at være sammen med andre mennesker. 13 dage over tiden fik jeg en tid til dagen efter, så jeg kunne komme ind og blive sat i gang.
Men åbenbart var det lige det, der skulle til for at lillepigen i maven bestemte sig for at sige hej til verdenen. Om aftenen inden jeg skulle sættes igang fik jeg veer… Aldrig har en kvinde været Så glad for at føle smerte 😉
Det tog ca. 6 timer og kl. 3 om natten kom hun til verden.
Vi vågnede til en smuk solopgang og skyfri himmel og tog hjem ved 7-tiden om morgenen.

Min ‘store’ pige vejede 3280 gr. og var 50 cm lang.
Blid, stille og meget rolig i forhold til 2 for tidligfødte drenge. 😉

Her er billeder fra nogle af hendes besøg på bloggen:

Min lille Fashionista

MiniModellen


Se hende nu, 4½ år gammel.


Følg Fashinmom på Facebook HER



Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Granola Cookies