Der har været en 'debat' i radioen om at gå hjemme med sine børn eller sende dem i institution...
Se næste indlæg >
At mærke at man Lever
January Be like:
I’ll get you Down, Biatch!
Kender i det med at være lykkelig, men alligevel synes at det er hårdt?
Jeg har det som om, jeg bare må kæmpe mig igennem Januar og kan nogle gange føle, at hver dag er en vandring gennem ørkenen, hvor aftenen er en lille oase, med sofa, mand og Netflix.
Der er så mange ting i hverdagen jeg nyder – de små simple ting, som at kunne trøste min datter når hun er faldet, at putte de to små til middagssøvn, så jeg har lidt tid til mig selv. Jeg nyder, når de store råber “Hej Mor” i gangen når de kommer hjem fra skole, fordi de ved at jeg er hjemme, jeg nyder alle de knus og kys jeg får, bare fordi jeg er mor og kone.
Men lige for tiden har jeg svært ved, at fokusere på alle disse skønne ting og istedet får alle de hårde, stressende ting, de ting der giver mig dårlig samvittighed lov til at fylde.
Som når det er min mand der aflevere og henter alle de 3 store, bare fordi vi 3 herhjemme ikke orker at gå ud i sneen. Som når jeg kommer til at snerre af børnene fordi de igen har smidt hansker eller hue væk i skolen eller børnehaven.
Eller når alle 5 børn vil have aftensmad på samme tid og slås om grydeskeen, vælter en kop vand i farten, så jeg er ved at flejne i galskab, a lá Betty Draper over noget så banalt som vand på bordet.
Jeg har det som om, jeg bare må kæmpe mig igennem Januar og kan nogle gange føle, at hver dag er en vandring gennem ørkenen, hvor aftenen er en lille oase, med sofa, mand og Netflix.
Der er så mange ting i hverdagen jeg nyder – de små simple ting, som at kunne trøste min datter når hun er faldet, at putte de to små til middagssøvn, så jeg har lidt tid til mig selv. Jeg nyder, når de store råber “Hej Mor” i gangen når de kommer hjem fra skole, fordi de ved at jeg er hjemme, jeg nyder alle de knus og kys jeg får, bare fordi jeg er mor og kone.
Men lige for tiden har jeg svært ved, at fokusere på alle disse skønne ting og istedet får alle de hårde, stressende ting, de ting der giver mig dårlig samvittighed lov til at fylde.
Som når det er min mand der aflevere og henter alle de 3 store, bare fordi vi 3 herhjemme ikke orker at gå ud i sneen. Som når jeg kommer til at snerre af børnene fordi de igen har smidt hansker eller hue væk i skolen eller børnehaven.
Eller når alle 5 børn vil have aftensmad på samme tid og slås om grydeskeen, vælter en kop vand i farten, så jeg er ved at flejne i galskab, a lá Betty Draper over noget så banalt som vand på bordet.
Jeg hader når det er disse ting der kommer til at fylde i mit liv! For jeg ved jo godt at der er alt for mange ting der trækker i den positive retning, til at jeg har lov at brokke mig.
Men brokke mig, det kan jeg! -Stakkels min kære mand :-/
Selvom det er februar nu, så har Januar ikke helt sluppet sit greb og jeg mangler inspiration til at komme over mit vinter-offer-ego-trip.
Hvordan er det lige man skal komme i gennem den danske vinter med hovedet højt!?
Håber på at kunne levere et lidt mere opmuntrende indlæg imorgen.
(Vi for se! ;-))
Mumsen og MiniMusen sover middags søvn,
pakket ind i uld, dragter, termopose, dyne, tæpper, dækken og regnslag…
Og myggenet for at holde sneen ude…
Kan i huske dengang i sommers da man bare lige lange dem ud i body og et lille tæppe?
Rart at høre andre også kan have det sådan. Januar er tuff – men pludselig har man glemt, hvor slemt det var 🙂