Hende der altid er pænere, tyndere og mere succesfuld end mig…

Vi kommer så let til at identificere og spejle os i dem, vi omgåes, og hvis den anden er lidt for god, kan hun opfattes som en trussel og ikke en medspiller. Oven i det vil vi gerne bryste os af at være rummelige mennesker, der priser forskelligheder, men personligt har jeg ikke altid det største overskud til at rumme en alt for stor forskellighed fra mig selv.

Jeg øver mig dagligt i at modarbejde en tendens til at afvise det, der er fremmed for mig. 
Jeg vil ikke kun skabe relationer baseret på min egen person! Misforstå mig ikke, jeg nyder at være enig med en veninde, men jeg er ligeså interesseret i at se hende leve et liv anderledes end mit eget og finde sjove lighedspunkter på trods af vores forskelligheder. 
Jeg vil blive ved med at sætte spørgsmål til min egen (ofte) umiddelbare fordømmende og forudindtaget mening om andre mennesker, for hvis ikke jeg gør det, hvordan skal jeg så lære min søn det?. Det er en hårfin balance at balancere mellem ydmyghed og overmod i mødet med et andet menneske. For mig ligger der en frihed i at forsøge at mestre den balance. 
Jeg vil så gerne, min søn vokser op med et højt selvværd, en frimodighed og nysgerrighed på, hvem andre mennekser er, og hvad de indeholder. Det indebærer, jeg selv tager et ansvar for min egen gøren og laden i de grupper, jeg hører til. Eksperterne siger jo, børn gør, hvad vi gør, og ikke hvad vi siger. 
Jeg tænker lidt at helgardere mig og vil forsøge at lade mine handlinger stemme overens med det, jeg siger – just in case.
  

Tilbage til den føromtalte tendens kvinder har til at sammenligne sig med andre kvinder. Det behøver vel ikke udelukkende at være noget skidt. Det er bare så ærgerligt at sammenligne mig selv med en kvinde, der er så meget anderledes end mig selv. Hvis jeg har en stor røv, kan jeg jo kigge hen mod Kim Kadashian og stjæle et par buksetips eller to i stedet for at kigge langt efter Nicole Kidmans lille popo. Hvis jeg stadig synes min røv er for stor, kan jeg melde mig ind i Fitnessworld. Ellers kan jeg acceptere den og lade være med at tale vredt om alle andre kvinder med små numser.
Den ultimative udfordring er at… “Wait for it”: At glæde sig på hende med den lille røvs vegne….”Challenge accepted”!   

Jeg har veninder med lange uddannelser, korte uddannelser, med få, mange og ingen børn, klassisk smukke og anderledes smukke. Jeg vil gerne kunne glæde mig, når en veninde ved, hvad hun er værd, og når hun ikke ved det, er det min opgave at lade hende vide det. Det er ægte venindekærlighed og loyalitet.  

Det er sjovt, som vi alle mener at have opskriften på skønhed! Og hvordan det kan komme bag på os, hvad andre opfatter som smukt. (Læs evt min indlæg her.)

Jeg kan give medierne, modebrancen, overfladiske mænd eller min mor skylden, men faktum er, at det er op til mig selv at fremstå som den, jeg gerne vil, andre skal se. 
Hvordan andre så tolker eller definerer min krop, personlighed, størrelse eller næse, står for deres regning, og jeg lever gerne i uvished, hvis udfaldet er negativt. Jeg vil helst bare omgåes mennesker, der får mig til at føle mig smuk på alle måder, og som bekræfter mit værd, og jeg vil gerne lære min søn at gøre det samme.