Humørsvingninger Much? – fashionmom blog
Mor-Kørekort

Humørsvingninger Much?

Det der med, at være mor er bare en lang følelsesmæssig rutchetur!

Selvfølgelig er 5 unger i bad, ikke noget jeg regner med kommer til, at gå uden problemer, men de totale udsving, der formår, at ramme alle følelsernes registre, forventer jeg (naivt) ikke. Men det er alligevel det der sker…

Jeg går ind til opgaven med oprejst pande, tiltro til mig selv og mine unger og denne gang begynder det faktisk godt. 3 unger i badekar og en 4. kommer ind og bytter imens, den af de 3 får vasket hår. Legen bliver pludselig vildere og vildere og vandet sprøjter rundt, jeg bliver våd og jeg ser til min rædsel, at toiletpapiret også bliver ramt. Jeg prøver, at mane til ro, men jeg kan mærke arrigheden og desperationen vokse i mig og min stemme bliver mere og mere skinger. Da to slåssende tumlinger, overrasker mig med, at trøste hinanden istedet for, at gå amok på hinanden, føler jeg glæden og stoltheden.

IMG_6776[1]_Fotor

Da nummer 3 er igang med, at få vasket balsam ud af sit lange hår, vil Mumsen op ad vandet, op på det glatte flise gulv alene, så med en arm, må jeg sætte ham op i badekarret igen. Det passer ikke den herre og han bestemmer sig for, at skrige resten af tiden, selvom jeg fortæller om, at der er slik og chips i vente (det er fredag). Lige det sekund, hvor larmen er allerhøjst, hvor den ene plasker, den anden skriger, en trejde øver sig håbløst i, at tørrer sig og en kommer ind og spørger om noget lige gyldig, mens jeg kan se klokken nærme sig 19.00 hvor Disney Sjov starter, hader, simpelthen hader, jeg min situation! Straks efter er de alle rene, søde, klar til hygge og slik og lettelsen breder sig i min krop. Min yngste datter kommer ud i køkkenet, hvor jeg fordeler deres slik og hun bliver så henrykt, at hun må danse og hoppe. Jeg går ind med slikket og mødes med et ‘tak, Mor’ fra alle børnene og mit hjerte fyldes med kærlighed, fuldstændig altopslugende kærlighed til mine børn, til mit liv, til min mand.

img_6196[1]_fotor.jpg1

Alt det på en helt almindelig fredag og imorgen skal jeg føle det hele igen…

Jeg mærker, at jeg lever!

2 kommentarer

  • Lyder meget genkendeligt – man står i de vildeste situationer og pludselig er alt roligt igen. Skøn beskrivelse. Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Dorte, ja, det er helt vildt hvad man oplever!
      Jeg har nogle gange, da de yngste var små, ringet til min mand på arbejde og krævet ham hjem, fordi alt gik amok og var fuldstændig uoverskuelig og når han så kom 15 min efter, var der bare helt ro på igen… SÅ forvirrende 😉
      Mvh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor-Kørekort