Top 10 Situationer jeg Frygter i Hverdagen – fashionmom blog
Nellys udsalg

Top 10 Situationer jeg Frygter i Hverdagen

Her snakker jeg ikke om alvorlige og angstprovokerende ting som død og krig, men om alle de ting jeg virkelig helst vil undgå i hverdagen med en familie med mange børn. De ting der lige kan få stressometeret op på rød og tankerne til, at suse rundt efter en løsning.

1.  At en af børnene kommer ind i stuen om aftenen, uden vi opdager det, i mens vi ser zombie-serien ‘Walking Dead’.

2. At der er nogen af børnene der holder en af de andre udenfor legen, så den ikke føler sig som en del af fællesskabet.

3. At mere end 2 børn begynder, at græde på samme tid, så jeg ikke kan have en på hver knæ. -Her kan man dog trøste 3 på engang ved, at have de mindre på knæende og så en stor i midten.

4. At aftensmadens menu fremkalder et ‘Årh nej, ikke det!’ istedet for et ‘juhuu’.

IMG_5748[1]

5. At alle 5 børn er uenige om hvad de skal se i tv før de skal sove. Der er 3 forskellige aldersgrupper, 2 køn og 5 forskellige individer… -Det er konstant frygt! Lige for tiden har vi dog fundet ‘Chaplin’ på Netflix og den synes de alle er sjov. Oh thank You!

6. At børnene en dag opdager, at jeg tager et stykke chokolade til min eftermiddagskaffe.

7. At jeg en dag glemmer vasketøjet i maskinen, så lang tid, at det er rådnet og det ikke bare kan vaskes en gang mere.

8. At alle børnene bliver ‘vilde’ og overgearede inden de skal sove, så det tager en krig, at putte dem, hvilket medfører, at min mand og jeg ikke kan nå, at se mere end 1 afsnit af ‘Walking Dead’, den aften.

IMG_7045[1]

9. Når en af de store ikke gider blive krammet og kysset og jeg ser for mig den dag de alle synes de er for store, til pusse-nusse-kysse-knuse-tid. -Men dét får de ikke lov til, at vokse fra 😉

10. At de andre 4 børn opdager, at jeg har ladet én smage på min morgenmad. -For så vil alle smage og så er der ikke noget tilbage til mor.

6 kommentarer

  • Linda

    Hvor er det sjovt, jeg sidder bare med et stort smil på læben, for sådan er det stort set også her

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Linda,
      Dejligt! – Jeg elsker at kunne bringe folk et smil på læben 🙂
      Kh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, sidste punkt ville ikke være godt. Du må lave det gode voksen-træk, vi brugte i børnehaven, da jeg arbejdede der og der var personale-kage, og det blev opdaget af et barn.
    “Ej, det er chili-kage, det er kun til voksne, det smager meeeget stærkt” B-)

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Åh ja, Anne, det ville virke på de 3 små, med en chili-morgenmads-undskyldning, men de 2 store er blevet vilde med stærk mad og drysser selv cayenne-peber på det meste… Heldigvis er de som regel, taget i skole når jeg spiser morgenmad 😉
      – Lige for tiden serverer jeg noget mad til de små, samtidig med jeg selv spiser, så undgår jeg smageriet…
      Kh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Haha, den med vaskemaskinen fik mig til at grine. Den frygter jeg virkelig også nogle gange!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Kirstine,
      Hvis folk undre sig over, at vores tøj ser slidt ud, uden de har set os gå med det, så er det bare fordi, tøjet er blevet vasket 3 gange inden det overhovedet har forladt vaskemaskinen! hahaha 😉
      Kh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nellys udsalg