‘Det er ikke Normalt’ -Who the f**k cares!?

Nu har jeg fulgt lidt med i forskellige debatter omkring det, at gå hjemme vs. sende sine børn afsted og det er som om, der er nogle ‘argumenter’ der bliver blandet lidt sammen.

Det ene argumenet lyder:

Det er da kedeligt og ensomt for den voksne, at gå hjemme med sine børn.

Det er som det er – der er sikkert nogle der føler sig ensomme og har det svært med, at skulle passe sine egne børn. Det er bestemt ikke alle der er skåret ud til det. Men er vi enige om, at dette argument ikke har noget med barnet, at gøre – ud over, at barnet nok ikke synes det er let, at være sammen med en mor der har det svært ved, at være sammen med sit barn. Og personligt, er jeg hverken ensom eller keder mig, hvis jeg føler enten det ene eller andet, så sætter jeg lige mig selv i gang. Og mon ikke der også er folk på arbejdsmarkedet der føler sig lidt ensomme eller keder sig?

Læs mere HER og HER

Det næste argument lyder:

Det er da ikke sundt for barnet, at være hjemme hos sin mor.

Her er det et problem, at man tror barnet ikke vil kunne danne relationer, hvis det ikke lærer, at være alene blandt andre jævnaldrende uden en forælder. Men kan vi ikke blive enige om, at vi ikke alle er ens og at et ekstrovert barn har andre behov, end et introvert barn. At et enebarn, har andre behov, end dem der har søskende? Er det virkelig så svært, at tro, at ikke alle børn, har lyst til eller behov for det samme? Vi bliver jo ellers i den grad opfordret til, at finde os selv og være individuelle, men kan det kun lade sig gøre, hvis man bliver sat i ramme som alle andre? Om det er sundt for barnet eller ej, er jo derfor nok et individuelt spørgsmål, hvor vi ikke kan skære alle forældre eller børn over en kam.

Læs mere HER og HER

Det sidste argument lyder, omend lidt useriøst:

Det er da ikke normalt, at lade barnet være hjemme så længe.

Og her vil jeg så henvise til overskriften: Who the f**k cares? Jeg er da uendelig ligeglad om jeg er normal, hvis jeg kan få lov, at være lykkelig. Hvis normal er et argument, er alt unormalt, så forkert? Og hvem er det der definerer ‘normalt’. For jeg har ikke i sinde, at rette ind efter en folk snæversynede normalister, der ikke kan se ud af den lille kasse de bor i.

Jeg har ihvertfald ikke i sinde, at opdrage mine børn normalt, hvis ‘normalt’ er:  Ikke, at prøve, at forstå andres valg, snakke grimt til hinanden på nettet, ikke at kunne håndtere andre holdninger end deres egne.

Læs mere om ikke, at være normal HER og HER

Jeg synes det er vigtigt, at skille disse argumenter/holdninger ad, for de er meget forskellige. De kan alle debatteres, men ikke som om, de er de samme.

Jeg håber alle har mulighed for, at træffe det valg, der er det bedste for både familien og barnet. Og at de ikke skal overfuses af andre, for det valg de har taget.