Sommerdagbog – Dag 4 – fashionmom blog
Sommerdagbog -Dag 3

Sommerdagbog – Dag 4

Det er Fredag og i aften der knald på med bad, disney sjov og hygge. Men lige nu, liige nu, er der ro!

Kaffen er stadig varm og brødet sprødt, halleluja! De 3 store er over hos Farmor, sammen med kusine og fætter, de gik allerede kl. 9. De kan selv vejen, så jeg kunne bare vinke farvel og glæde mig til, ‘Nu er de kommet’-sms’en. Der var lidt et hysterisk anfald, da de små fandt ud af, at de ikke skulle med, men heldigvis ikke mere end et knus og en vitaminpille kunne kurere.

IMG_9018[1]

Så efter formiddagsmaden, gik jeg i gang med at tømme halvdelen af de kolde vand ud af bassinet, for derefter, at fylde det med varmt og kogende vand. Da temperaturen var god, resulterede det i 1½ times leg og glæde. Da jeg jo ikke kan forlade dem alene i bassinet, måtte jeg jo finde på aktiviteter i haven. Det er helt utroligt, så hyggeligt, det pludselig er, at hænge vasketøj op, når formiddagen er lun og man bare kan have shorts og bikini på.

Idag har jeg valgt, at de skulle sove middagssøvn og ikke bare hvile og det var de heldigvis med på. Så efter frokost og Ipad-tid, blev de puttet ud, hvilket resultere i, at jeg i ro og fred kan nyde min kaffe og spise min mad. Det er her jeg er lige nu og sådan vil jeg huske dagen, for det var en skøn formiddag og jeg kan jo ikke garantere for resten 😉

Håber i alle snart har weekend eller ferie, så i kan nyde varmen og den lille smule danske sommer vi får tildelt i år.

Kærligst Cecilie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerdagbog -Dag 3