Mor er Streng!

-Repost-

Altså nogle gange, så bliver jeg bare virkelig streng. Sådan ‘Slut, Nu er det nok, Sid stille’-agtig. Da jeg var barn, kunne jeg ikke fordrage strenge voksne. Jeg fattede ikke hvorfor det var så slemt, det jeg gjorde. Hvordan ‘lidt’ uro og fnidder kunne hidse voksne sådan op.

– Det forstår jeg godt nu 😉

Børn kan bare tænke på sig selv og behøver ikke, at tage noget ansvar, det har de mor og far til. Det er lige som det skal være.  De skal ikke være nervøse for konsekvenserne af deres handlinger eller deres ord. For dem er det hele en stor prøve. – Hvad sker der hvis jeg gør sådan? Kan jeg det her? Det her smager godt, jeg vil spise det hele tiden. osv. Men efterhånden skal de lære hvordan deres valg påvirker dem selv og andre.

Når man lever i en familie, er der jo umildbare konsekvenser for ens handlinger, der er en søster der bliver ked af det, en bror der begynder, at grine, men mest af alt, så er der en mor og en far der vurdere ens handlinger og bestemmer en konsekvens. Jeg synes bare det er vildt vigtigt, at børnene føler sig forstået og anerkendt og ikke bare vurderet. Istedet for, at sige ‘Ej, hvor er den fin’, siger jeg ofte, ‘Du har tegnet en regnbue, med mange farver, hvad er det ellers du har tegnet?’. På den måde ser jeg handlingen, anerkender den og viser interesse. Det fungere rigtig godt, når det er positive handlinger. Men hvordan er det lige man ‘anerkender’ negative handlinger?

Er det ikke vigtigt, at børnene lærer hvordan, deres handlinger påvirker andre? At lyve er ikke ok, men hvordan får man barnet til, at indse, at det er for barnets egen skyld, det ikke skal lyve? Eller når vi alle skal rydde op om aftenen, så nytter det ikke, at gemme sig eller bruge 5-10 min på, at gå på toilettet? Selvom løgn og snyd kan virke som de letteste løsninger på, at slippe for noget man ikke gider, så er det jo ikke den rigtige eller bedste løsning.

Sådan en situation kan gå begge veje, for mig. Enten er det tid til en snak om, hvilke konsekvenser, sådan en opførsel kan have, eller også bliver jeg streng. – ‘Jeg vil ikke have du gemmer dig, jeg vil have du hjælper os andre!’ eller ‘Nu stopper du, det dér og gør som jeg beder dig om!’. Når jeg er streng, stopper jeg for alt, hvad børnene ville have forklaret sig med, jeg gider ikke høre det. De store på 8 og 5 år, forventer jeg selvfølgelig mere af end de små. Men hvor meget kan jeg egentlig forvente?

Jeg kunne ikke lide den gang de voksne var strenge, men nu kan jeg ikke selv lade være… Hvordan kan Mor stoppe med, at være streng? Eller er det nødvendigt, at være streng en gang i mellem?