Kan en kvinde vælge?

Jeg havde idag besøg af nogle antropologi studerende, der gerne ville interviewe mig angående mit valg som hjemmemor.

De havde mange spændende spørgsmål og det fik mig til, endnu engang, at tænke over at jeg som kvinde endnu engang er i en position, hvor samfundet nægter at give mig et valg.

Førhen var valget også taget for en kvinde, for når hun blev gift eller mor, så var det samfundsmæssig rigtigt, at hun blev hjemme og passede hus og børn. Da hele kvindefrigørelsen så kom igang og vandt frem, så var det som om, at husmoderens rolle, skulle tilsmudses før, den kunne aflægges.

Så her står jeg nu, endnu engang uden valg. Jeg kan kun finde (økonomisk) støtte hvis jeg sender mine børn i institution. Heldigvis har jeg en mand der vil støtte mig økonomisk, da han også finder stor værdig i, at en af os er primær person for vores børn. Ikke en dygtig, men udskiftelig pædagog.

Så samfundet presser en til, at arbejde ude, eller leve ‘fattigt’ og passe sine egne børn. Men jeg nægter at lade mig diktere til et liv, men forskruede værdier. Som kvinde nægter jeg, at lade mig diktere til at leve et liv uden valg. Jeg har endelig valgt det som jeg virkelig ønsker, at være nærværende, tilgængelig og have masser af tid med mine børn.

Jeg nægter, at lade mig diktere af et urealistisk kvindeideal, hvor jeg ikke er værdi før jeg kan jonglere både karriere og børn. Sandheden er jo, at det kan man ikke, nogen må betale prisen. Enten børnene, som kommer til, at få lange dage i institution eller også må jeg sætte karrieren på standby eller helt droppe den.

Livet med børn kommer med en pris, men en pris som for mit vedkommende, har givet mig så meget igen. Jeg har både prøvet, at aflevere mine børn i institution og prøvet at have dem hjemme. Begge steder betaler man en pris og begge steder følger der en dårlig morsamvittighed, men jeg ved godt hvilken pris jeg fortrækker.

Men i Danmark er det et svært valg, at vælge den pris jeg fortrækker, for der er ingen økonomisk (i de fleste kommuner) støtte, ikke meget opbakning fra hverken mødre eller fædre på karriere-holdet. Det anses ikke for at være et normalt valg. Jeg holder dog på, at det er helt normalt for en mor, at ønske at være sammen med sine børn… også efter 10 måneder.

Hvis du vil skrive under på, at en kvinde kan vælge (i Århus) så klik HER