Den sociale Hjemmemor

-Om at skulle tage ansvar for sit eget socialliv.

Jeg bliver nogen gange spurgt om det ikke er ensomt, at være hjemmemor. Der er jo ikke nogen arbejdsplads, der serverer ‘voksenselskab’ på et sølvfad. Hjemmet er min arbejdsplads, så jeg forstår godt spørgsmålet og nogle gange har det været lidt ensomt.

Men, men, men… For mig var det ikke nok til, at glemme ønsket om, at passe mine egne børn og efterhånden fandt jeg ud af, at som med så meget andet, så kommer socialliv ikke til en, hvis man bare sidder på sin flade røv og glor på ungerne i hjemmet. Er det da ikke op til en selv, at finde venner og bekendte? Hvis jeg vil have et socialliv, som jeg føler er tilfredsstillene, så må jeg selv tage ansvar for det og gøre noget ved det.

Jeg kan godt forstå hvis det synes lidt uoverskueligt selv, at skulle stå for ens socialliv, men det er nu engang, den måde man opnår hvad man ønsker. Ved at indse problemet og gøre noget ved det.

For mig bliver problemet løst gennem, legestue, veninder på barsel eller med aftenarbejde og en gang imellem en tur ud om aftenen. Men det har også betydet meget for mig, med det netværk, der er opstået mellem hjemmemødre på nettet. På facebook er der flere grupper, man kan melde sig ind i og derved få ideer og samtaler med andre hjemmemødre. Man kan også aftale legedates, med ungerne, hvis der er nogen i ens område eller by.

For mig handler det idet hele taget, rigtig meget om, at tage ansvar for mit eget liv og de ønsker jeg har for mig og min familie, så jeg ikke bare følger flokken eller ender i en position, hvor jeg har ondt af mig selv og ikke tror jeg har nogen indflydelse på de valg der er i mit liv.