Lidt om Sygdom og Søvn

Ligesom juleferien står for døren, banker sygdommen på. Igår da vi skulle til julefest i børnehaven, var Mumsen godt nok meget træt og varm, men jeg håbede på det var fordi, at han var vågnet tidlige fra middagssøvnen. Men nej, Om aftenen blev han varmere og varmere og natten blev ret urolig. Jeg har, naivt nok, en forskilling om, at det er hyggeligt og rart, at sove sammen med sit syge barn… Men det er det ikke. Efter at være blevet puttet og faldet i søvn i sin egen seng, som sædvanlig, vågnede han om natten om kom selv ind til os. Lidt ekstra tryghed til det lille syge pus er bare helt iorden, men vi var så trætte, at vi ikke lige fik langt ham ind igen, så vi rodede rundt i et par timer med en varm tumling mellem os, der heller ikke kunne finde ro.

Klokken 02.23, vågnede jeg endelig så meget op, at jeg kunne bede min mand om, at bære ham ind i sin egen seng igen. Og endelig var der fred og ro, der holdt resten af natten.

Vi har aldrig rigtig sovet i samme seng med vores børn. Måske efter mad, da de var babyer. Jeg har haft dem i en seng lige ved siden af mig og har kunne nusse dem eller lægge en hånd på deres mave, hvis de var urolige. Når de har været mellem 6-8 måneder (når de ikke ville have mere ‘natmad’) er de kommet ind på et værelser med nogle af deres søskende. Vi er så heldige, at ingen behøver, at sove alene hjemme hos os 🙂

Så altså, jeg er ikke vant til et barn i sengen og kan bare ikke rigtig falde helt til ro, når en af dem ligger med os i sengen. Hvis de gerne vil lægge inde hos os, får de som regel lov, for jeg har opdaget, at de gerne selv vil ind i deres egen seng efter noget tid, jeg tror de værdsætter deres ‘private rum’ ligeså meget som os, når de skal sove.

Nu håber vi, at alle snart er raske, så vi kan gå julen friske i møde!

Glædelig Fredag.