Min nat (samsovning?)

Kære Læser,

Vi havde lidt i efteråret, sygdom fordelt over 4 uger… Det sker let med 7 personer i familien. Men vi kom alligevel hurtigt ovenpå igen.  Nu er det så vinter og så slipper man ikke så let. Det er ikke rigtig til at sige om sygdommen nogensinde slap eller om den bare kom tilbage igen. Alle hoster, snøfter og engang imellem er der en der får feber. -Heldigvis har vi været skånet for maveonder! Det er som regel den værste sygdom, bræk over det hele og renlige børn, der pludselig ikke kan nå at komme på tønden.

Men min nat altså, forgik mellem en snottet, snorkende Hr. Mand og en hostene, pyldrende Hr. Lillemand, der jævnligt ville have pudset næse. Mor er træt!

Nu hvor de yngste er blevet 4 år, er jeg efterhånden blevet vant til, at sove om natten. Det er så sjælendt de vågner og endnu mere sjælendt de forstyrrer os. Hvis vi er blevet lidt forstyrret om natten er der stadig lidt overskud og dagende er mere rolige, men 5 børn over 4 år end, 5 børn under 5 år. Men, men , men når det er vinter, så er det bare noget andet. Og når den søde, varme forstyrrelse bliver ved i flere timer, så er der ikke rigtig mere overskud at hente af.

Jeg synes i teorien, at samsovning er så hyggeligt og tryghedskabene, men det har bare aldrig virket i praksis hjemme hos os. Altså bortset fra, da de var helt små og fik mælk hos mig. Jeg ser tit hyggelige, sjove billeder af forældre og børn der samsover, men det er bare ikke så romantisk hjemme hos os. Udover at jeg slet ikke kan sove hvis der ligger mere end et barn i sengen, så synes jeg også at det er vigtigt for mine børn at opleve at det ikke er farligt, at sove i egen seng. Sengen skal være et trygt og dejligt sted, hvor man kan hvile og være tryg. Hvis de hver gang de er blevet bange i sengen, bliver mødt af ‘Nårh, det lyder vældig uhyggeligt! -sov du bare her hos mig’, så tror jeg man gør dem en bjørnetjeneste.

Sengen skal være et fristed og et hvilested og det bliver det ikke hvis man er bange for at ligge der. Børnene er altid velkommen i vores seng, men efter nogle minutter/timer, så hjælper vi dem ind i sengen igen, når de er trygge og klar til at sove i deres egen seng.

Hvad gør I?

Ha’ en dejlig mandag 🙂

Kærligst Cecilie