Pop-F*cks
Jeg kan mange ting. Jeg er god til, at holde hovedet koldt, men når det kommer til bagning gælder ingen regler. Jeg plejer pænt, at overlade bageriet til min mand (han er dygtig), men her på det sidste har jeg naivt tænkt: ‘Nu er jeg 30 år, så må jeg da kunne lære, at bage’. Og efter, at have reddet på en småkagebølge (verdens letteste) af uovervindelighed, kastede jeg min hovedkulds ud i Popcakes.
Hvorfor står dette ikke i den fine bog, om hvor let det er, at lave det dekorative kager på pinde (!?):
-De glider af pindene igen
-Chokoladen er totalt besværlig, at få jævn
-Børnene kan kun hjælpe med, at pynte
-Det er ikke nemt
-Det bliver ikke pænt
Så nu får drengene (som heldigvis stadig er glade for kagerne) ‘Popcakes på hovedet’ med i skole, til deres fødselsdag.
Og endnu engang har jeg lært, at der næsten ikke er andet der kan pisse mig mere af, end bagning. Hvornår lærer jeg enten, at bage eller bare lade være?
(De smager dog rigtig godt, så det er altid noget 😉 )
HUSK: Konkurrencen om biletter til Skandinavisk Dyrepark HER
Det er Den store bagedyst der griber om sig! Pludselig kommer man til at tro, at det er helt normalt at kunne lave 9 lags bryllupskager med fondant og opsmøring
Så hvis man ikke lige kan lave en hurtig omgang macarons eller popcakes, så er man jo helt mærkelig.
Men sådan er det jo ikke. Der er jo folk der går i skole og bruger flere år på at lære det der med at lave kager!